SIDSTE NYT

September/oktober 2007

 

BEDSTEFORÆLDRE -NETVÆRK

Næste møde er programsat til 23. september 2007. Invitation tidligere udsendt.

 

EVENTYRTEATRET

Torsdag den 4. oktober skal vi overvære Eventyrteatrets store familieforestilling ”Østen for solen og vesten for månen” Invitation tidligere udsendt.

 

JYLLANDS-RINGEN

14. oktober 2007 skal vi igen opleve DTC finaleløbet. Jf. vedlagt invitation.

 

FOREDRAG - RIGSHOSPITALET

Vi har igen i år en foredragsrække om kræftbehandling mv. Foredragene er fordelt på 4 aftener i oktober, november og december. Jf. vedlagt invitation.

 

FORÆLDREWEEKEND

I weekenden 10. – 11. november 2007 holder vi igen et forældrekursus. Jf. vedlagt invitation.

 

JULEEVENTYR

Fredag den 23. november skal vi opleve Eventyrteatrets store juleforestilling i Glassalen med efter-følgende adgang til Tivolis julemarked. Invitation følger senere.

 

JULETRÆSFESTER

Lørdag den 1. december holder vi juletræsfest i henholdsvis København og Silkeborg. Glæd jer og sæt allerede nu kryds i kalenderen. Invitation følger senere.

 

ANDRE PLANLAGTE ARRANGEMENTER

Januar 2008 Biograftur i København og Silkeborg, februar 2008 Baboon City i Herning, februar 2008 Planetarium, april 2008 Raske Søskende Weekend, april 2008 skitur til Norge samt en masse andre arrangementer.

 

FERIEHUSE

FCB har tre feriehuse. Alle husene er velegnede til ophold hele året rundt. I skolernes sommerferie er husene forbeholdt familier hvor børnene er i behandling. I øvrige perioder kan alle medlemmer booke et ophold af en uges varighed eller et weekendophold. I kan blot sende en mail på fcb@mail.dk  Alle husene er indrettede til 8-10 personer.

 

SOCIALRÅDGIVER

Som forælder til et cancerramt barn bliver man via hospitalet tilbudt socialrådgiverbistand. Denne bistand er helt uundværlig og socialrådgiverne yder et yderst kompetent og stort arbejde.

I efterforløbet, herunder for forældre der har mistet, kan der blive behov for socialrådgiverbistand, f.eks. i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen, tilbagevenden til arbejdsmarkedet, forsørgelse m.v.

Vi har derfor indgået en aftale med en erfaren socialrådgiver, om at vores medlemmer kan søge rådgivning og hjælp hos hende. Omkostningen betales af foreningen. Har du behov for rådgivning ringer du til Lone Høstmark 40440962,  til Jan Johnsen 20300905 eller sender en mail til fcb@mail.dk og vi vil da henvise dig til socialrådgiveren. Socialrådgiveren har selvfølgelig ubetinget tavshedspligt.  

 

PSYKOLOG

Har I eller jeres barn et stort behov for psykologbehandling og kan I af forskellige årsager ikke benytte de  dygtige psykologer hospitalerne mv. kan I rette henvendelse til Lone Høstmark på tlf. 40 44 09 62  eller til Jan Johnsen på tlf. 20 30 09 05. Vi har forskellige muligheder for at hjælpe.

 

WWW.CANCERBARN.DK

Er en invitation blevet væk kan den hentes på  hjemmesiden.

 

De bedste hilsner

 

Jan Johnsen